Er du lige blevet medlem?
Vi holder møde hver tirsdag kl. 19 i Amaliegade 27, Aarhus C.
Husk at du kan betale kontingent via PBS, nemmere for dig og billigere for DSU Aarhus.



Weekendkursus III_2012
Hvor: Gadsbølle
Hvornår: Uge 47 - fredag d. 23. november 2012, kl. 18:00

Weekendkursus III
Weekendkursus I afholdes den 23. til 25. november 2012, og indeholder følgende kurser:

”Introkursus”
Er du lige blevet medlem, eller overvejer du at melde dig ind i DSU? Vil du gerne vide hvad DSU er og hvad det vil sige at være politisk aktiv? Vil du gerne lære en masse nyt om politik og få en masse nye venner? Så er dette kursus lige noget for dig! På dette kursus vil vi komme omkring både dansk og international politik, få hold på ideologierne, partierne, visionerne og kronerne og lære at navigere i DSU’s labyrint af bestyrelser, udvalg og mærkelige forkortelser. Vi skal selvfølgelig også have det sjovt og lære hinanden at kende. Kurset henvender sig til nye og kommende medlemmer af DSU.

”Folkeskolen til debat”
Den danske folkeskole er fundamentet for det danske uddannelsessystem og er en af de vigtigste grundpiller i det danske samfund. Derfor er det vigtigt vi altid diskuterer den danske folkeskole og tør tænke nye baner på vegne af den danske folkeskole. Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud? Er flere tests vejen frem, eller er det den alternative undervisning, der virker? På kurset vil vi forsøge at bryde rammerne op for almindelig undervisning og igennem nye undervisningsmåder forsøger at nytænke og diskutere den danske folkeskole. Kurset henvender sig til alle, der er klar at diskutere folkeskole og prøve et kursus der er mere orienteret mod andre læringsstile end almindelig tavleundervisning

”Værdikamp”
Det danske velfærdssamfund er født gennem arbejderbevægelsen, og vores værdier har præget det danske samfund i et helt århundrede. Men er de socialdemokratiske værdier og idealer i dag glemt, og er det lykkedes Venstre, med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen at vinde værdikampen? Dette kursus handler om værdikamp. Hvem vandt Foghs værdikamp og er det tid til en ny socialdemokratisk værdikamp, nu når vi er kommet til magten? Vi ser på tidligere værdikampe, og hvordan disse er med til at flytte ved grundlæggende opfattelser og normer i det danske samfund, og vi ser på hvordan holdningerne til vigtige værdipolitiske spørgsmål har flyttet sig over de senere år. Kurset henvender sig erfarne medlemmer.

”Ungdomsleder 2.0”
Har du været på ungdomslederkursus indenfor de sidste par år og er du klar på flere ledelsesudfordringer? – så er ungdomsleder 2.0 lige noget for dig! Kurset bygger videre på værktøjerne fra ungdomslederuddannelsen. I kurset vil der indgå elementer af både projektstyring og kampagneledelse, med fokus på at kunne gå fra ord til handling på alle niveauer i organisationen. Vi vil blandt andet diskutere, hvilke formidlingsredskaber og organisationsredskaber vi skal tage i brug fremover og hvordan vi gør vores organisation endnu bedre. Kurset henvender sig til erfarne medlemmer, der har været på ungdomslederuddannelsen, og som er klar til at påtage sig et større ledelsesansvar i DSU.

”Verdens magthavere”
Kina, USA, Rusland, EU, Brasilien og Indien er nogle af de store spillere i verdenspolitikken, men hvordan er deres rolle i sammenhæng med FN? Og er det i virkeligheden de største multinationale virksomheder og banker der styrer verdenspolitikken? Hvilke muligheder har vi for at kontrollere det globale finansmarked? Det er bare nogle af de spørgsmål vi på kurset vil tage fat på. På kurset vil vi både kigge på magten i verden egentligt er fordelt og hvem der har pengene til at bestemme, men vi vil også tage nogle principielle diskussioner om fordelingen af verdens goder og hvordan de internationale organisationers rolle i fremtiden bør være.
Kurset henvender sig til alle.

”Aktuelt politisk kursus”
AKU fastsætter temaet for dette kursus når tiden nærmer sig.


Lokale aktiviteter
tir. d. 28. maj. - kl. 19:00
TIL ARBEJDET LIV ELLER DØD
søn. d. 28. jul. - kl. 10:50
DSU på JOBPATRULJE
Arkiv »