POLITIK! helt ind i undervisningslokalerne. Hvor: Hvornår: Uge 23 - tirsdag d. 05. juni 2012, kl. 06:29 VU og DSU gĂĄr pĂĄ Grundlovsdag sammen om et fælles initiativ: Mere politik i undervisningslokalerne.
Venstres ungdom og socialdemokratisk ungdom i Aarhus vil have politik i øjenhøjde. Derfor sender de på grundlovsdag en invitation til gymnasier og folkeskoler. De vil helt ind i undervisningslokalerne og have politik i øjenhøjde.
VU og DSU vil have de unge op af stolene og ind i kampen. De to konkurrerende ungdomspartier lokker derfor uddannelserne med et debatarrangement om alt fra forbud mod prostitution til fedtafgift. De tilbyder to unge uenige debattører, elever og lærere får levende og nærværende undervisning.
De to ungdomspartier håber, at de store ord på grundlovsdag vil gøre skolerne mere åbne overfor invitationen.
”På grundlovsdag hylder vi demokratiet og ytringsfriheden. Men det bliver kun ved snakken. Vi vil bringe de store ord ud i undervisningen og vise, at demokrati er mere end finanslov og tågehorn.”, siger formand for DSU Aarhus, Rasmus Beim.
Mange unge kan ikke se sig selv, i den daglige Christiansborg politik, som ifølge de unge politikker fylder alt for meget.
”Der er en stigende politikerlede i landet, i sær blandt unge. Derfor er det helt afgørende, at vi kommer ud og hanker op i dem. Når vi snakker om hvordan vi møder politiker og holder dem fast i deres løfter, så ser de hvor kort vejen til indflydelse er”, siger formand for VU Århus, Lene Horsbøl.
De unge politikere ser det som muligheden for et partnerskab med skolerne, hvor undervisningen styrkes og de selv får opmærksomhed om deres arbejde.
”Det vigtigste er i første omgang at man tager stilling. Men vi håber selvfølgelig, at folk melder sig ind i kampen i et af vores partier”, siger formand for DSU Aarhus, Rasmus Beim.
Læs formandens blogindlæg på Stiften.dk Invitation til de aarhusianske uddannelsesinstitutioner! ![]() |