Er du lige blevet medlem?
Vi holder møde hver tirsdag kl. 19 i Amaliegade 27, Aarhus C.
Husk at du kan betale kontingent via PBS, nemmere for dig og billigere for DSU Aarhus.



Folk på tinge

I forbindelse med valgkampe spiller DSU en meget aktiv rolle. Under valg til Byråd, Regionsråd, Folketing og Europaparlament er vi på gaden for sammen med vores kandidater for at uddele roser, ophænge plakater og lave sjove kampagnestunts, der kan sætte socialdemokratisk politik på dagsordenen. De kandidater, DSU Århus kører kampagne for, er ikke nødvendigvis DSU’ere, men har alle inddraget DSU aktivt i deres kampagne og har efter valget holdt en tæt kontakt til DSU Århus.

I øjeblikket sidder der medlemmer i alle fire organer, som DSU Århus har været med til at få valgt:

Århus Byråd: Jacob B. Johansen

Jacob blev første gang valgt til byrådet som DSU Århus’ kandidat i 2001. Ved byrådsgruppens konstituering blev han tildelt den vigtige post som politisk ordfører, og har siden tegnet den socialdemokratiske byrådsprofil over for den århusianske befolkning. Ved valget i 2005 var Jacob atter DSU Århus kandidat, og det blev til et sikkert genvalg. Fra 2006 har Jacob ud over posten som politisk ordfører også beklædt posten som formand for kommunens Børne- og Ungeudvalg. Jacob er støttemedlem af DSU Århus og har ved flere lejligheder holdt oplæg i DSU.

Til kommunalvalget i 2009 var Jacob nr. 2 på listen, og det betød også, at han havde flere ressourcer til at køre valgkamp for og derfor ikke på samme måde havde brug for DSU's hjælp. Da vi også havde vores egne kandidater havde vi heller ikke meget tid til at hjælpe Jacob. Dog var vi på kampagne sammen, hvor vi en fredag aften delte røde pølser ud til århusianerne, hvor vælgerne havde mulighed for at få en pølsesnak med kandidaterne, Jacob og Lotte. Jacob fik et rigtig flot valg og blev Børn og Unge-rådmand.
Læs mere om Jacob her.
Desuden fik DSU Århus valgt Peder Udengaard og Lotte Cederskjold ind i Århus Byråd ved valget i 2009.

Region Midtjylland: Anders Kühnau

Anders blev i 2005 valgt til Regionsrådet med over 1.500 personlige stemmer, og dermed fik DSU Århus også valgt en kandidat til den nyoprettede Region Midtjylland. Som sine mærkesager har Anders haft særligt fokus på psykiatri og kollektiv transport, både under valgkampen og i det efterfølgende regionsarbejde. Anders læser desuden statskundskab på Århus Universitet. Han har tidligere været formand for DSU Århus fra 1999 til 2001, og er fortsat medlem af DSU Århus.

Til valget i 2009 var Anders Kühnau nr. 3 på listen og var i mellemtiden flyttet til Horsens, hvorfra han primært kørte sin valgkamp.  Han fik et rigtig flot valg og kan dermed fortsætte det flotte stykke arbejde han lægger i regionen.
Anders har sammen med Otto Ohrt igangsat projektet "Lighed i Sundhed", for at gøre opmærksom på den stigende ulighed den borgerlige regering har skabt i sundhedssystemet.

Læs meget mere om Anders på hans hjemmeside, www.kuhnau.dk


Folketinget:

Hüseyin Arac:

Efter mange år som medlem af Århus Byråd valgte Hüseyin i 2005 at tage springet til Folketinget. DSU Århus spillede en meget aktiv rolle i valgkampen, hvor såvel lokalpolitiske som landspolitiske emner blev sat på dagsorden. Efter valget har Hüseyin bl.a. været meget synlig i forbindelse med Profetkrisen, hvor han foreslog statsministeren at inddrage Tyrkiet som mæglerland mellem Danmark og den islamiske verden.

Også i folketingsvalgkampen 2007 hjalp DSU Århus Hüseyin, da vi ikke havde nogle officielle kandidater. Han kom dog desværre ikke ind.
Til kommunalvalget i 2009 blev Hüseyin valgt til Århus Byråd.
Læs meget mere om Hüseyin på hans hjemmeside, www.arac.dk

Maja Panduro:

I folketingsvalgkampen 2007 hjalp DSU Århus også Maja Panduro, der desværre ikke kom ind, men blev 1. Suppleant. Det betød, at da Svend Auken gik bort i sommeren 2009 kom Maja i Folketinget.
Det var under sørgelige omstændigheder, men vi glæder os til at følge Majas arbejde.
Læs mere om Maja.




Europaparlamentet: Dan Jørgensen

I sommeren 2004 var DSU Århus med til at få valgt et medlem til Europaparlamentet, da Dan Jørgensen efter en lang og spændende valgkamp opnåede den vigtige 5.-plads blandt de socialdemokratiske kandidater, og dermed en billet direkte til Bruxelles. Dan har en tæt tilknytning til Århus. Han har læst statskundskab i byen, og været formand for Frit Forum Århus. I sine første år i parlamentet har Dan især været aktiv inden for miljøområdet, bl.a. i forbindelse med EU’s kemikalielov REACH.

Efter Poul Nyrup valgte at stoppe som spidskandidat for de danske socialdemokrater, blev Dan Jørgensen valgt til spidskandidat til Europaparlamentsvalget i juni 2009. Læs mere om den succesfulde valgkamp.

Læs meget mere om Dan på hans hjemmeside, www.danj.dk

Nyt fra bestyrelsen
04/03/2012
Stillingsopslag fra Socialdemokraterne i EU
07/02/2012
Sænk valgretsalderen til 16 år!
08/01/2012
Nyhedsbrev Januar 2012
08/01/2012
Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling 2012
08/01/2012
Skritftlig beretning til GF 2012
Arkiv »

Lokale aktiviteter
tir. d. 22. maj. - kl. 19:00
DSU's arbejdsmarkedspolitik v. SIMON KROG
man. d. 28. maj. - kl. 19:00
DSU 39. kongres
Arkiv »

Landsdækkende aktiviteter
26/05/2012
Kongres 2012
28/07/2012
Sommerkursus 2012
01/08/2012
Sommercamp 2012
14/09/2012
Seniortræf
28/09/2012
Weekendkursus II_2012
Flere »
Arkiv »